Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Danmarks næststørste cykelhold, Team Capinordic, har netop afsluttet årets første træningslejr. I mandags samlede sportsdirektørerne Tom Breschel, Brian Dandanell, Jacob Moe, Jesper Fredsgaard, Martin Kryger, René Wenzel og Rolf Sørensen alle rytterne, på nær Jens Erik Madsen, Casper Jørgensen og Daniel Kreutzfeldt, som var med banelandsholdet på træningslejr på Mallorca, til en tre-dages træningslejr med udgangspunkt i Køge Vandrehjem.

Udover at få kørt nogle gode lange træningsture, fik rytterne også taget mål til cykler, uddelt løbsprogrammer og snakket med deres udvalgte sportsdirektør, undervist om kost af holdets diætist Michael Rasmussen, samt hørt foredrag af holdejer Søren Svenningsen og de to sportsdirektører Rolf Sørensen og Brian Dandanell.

Derfor var Tom Breschel også yderst tilfreds, da han her til eftermiddag kunne evaluere på de tre dage.

"Det har gennemgående været en rigtig god træningslejr. Alle nye ryttere ser ud til hurtigt at være faldet godt til på holdet, hvilket selvfølgelig er meget vigtig for os. Derudover har vi fået kørt nogle kilometer på cyklen, og vi kunne konstatere, at alle ryttere har passet på sig selv i vinterferien, så alle var i glimrende form. Vi har også fået taget hul på den vigtige kommunikation mellem sportsdirektørerne og rytterne, så vi alle ved, hvilken vej vi som hold skal bevæge os i løbet af den komme periode, så vi er klar til når løbene starter," kommer det fra Tom Breschel.

Årets første løb for Team Capinordic bliver lige som sidste år to løb i Frankrig i slutningen af februar, inden hele holdet samles på Mallorca til en længere træningslejr i starten af marts.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677