Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Team Capinordic er nu nået til den sidste uge af træningslejren på Mallorca. Forude venter umiddelbart Tour de Normandie og VM på bane i Polen. Som beskrevet tidligere her på siden, har det været en god træningslejr med fin stemning, hård træning og gode resultater i testene.

Teamets faste fotograf Frank Rud Jensen, har besøgt træningslejren og hans fotos kan ses i det opdaterede galleri. Frank dækker en stor del af løbene i Danmark og naturligvis altid træningslejren på Mallorca. Frank er selv gammel cykelrytter og har bevaret passionen for sporten og samtidig med interessen for fotografering er det en perfekt løsning for teamet.

På Mallorca er der en meget lang og meget stejl bakke. Blandt rytterne og hjælpere kaldes den i daglig tale bare "Fødselsdagsbakken". Sportsdirektør Tom Breschel’s lillebror Teddy blev engang på sin fødselsdag overtalt til at cykle med på bakken. Og det runger stadig i dalen, da Teddy, halvvejs oppe af bakken udbryder, "Det kan I ikke gøre mod mig, og så på min fødselsdag".

Jonas Hansen er Team Capinordics faste mekaniker. Han har på træningslejren, sammen med mekanikergruppen, sørget for at cyklerne var i top stand når rytterne skulle af sted på dagens træning. Jonas var i år genstand for et væddemål blandt rytterne. Hvor langt kunne Jonas komme op af Fødselsdagsbakken før han faldt af cyklen. Frank Rud har foreviget Jonas’s anstrengelser med sine morsomme billeder, der er lagt som et lille galleri fra Mallorca. Jonas’s underholdende besvær med bakken, sætter naturligvis også rytternes evner i perspektiv - det er ufatteligt og beundringsværdigt, hvad de opnår gennem viljestyrke og hård træning.

Se det store galleri fra Mallorca - klik
her . Se "Jonas på Fødselsdagsbakken" - klik her .


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677