Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Martin Pedersen kørte kun en lille halv time af dagens etape i Tour de Normandie. Grundet smerter i knæet efter gårsdagens styrt i finalen, hvor han lå til at køre en mulig sejr i land, kunne den ellers meget stærkt kørende rytter ikke fortsætte.

Som udgangspunkt skulle dagens etape fra Elbeuf til Seine-Flers have været på 201 kilometer, men den endte med at være godt 15 kilometer kortere i den stride modvind. Etapen blev domineret af et fem-mandsudbrud, hvor Capinordic ikke kom med, selvom blandt andet Nikola Aistrup var meget aktiv i starten.

Gruppen fik lidt over 12 minutters forspring før jagten gik i gang i feltet og inde på de små omgange lykkedes det feltet at køre dem ind igen. "Agritubel gik frem og satte tempoet og feltet blev splittet op i små grupper. Vi havde både Fredrik Ericsson og Christofer Stevenson med fremme, mens de tre andre kom ind lidt senere. Nikola Aistrup var godt kørende i dag, men to punkteringer på afgørende tidspunkter betød, at han ikke kom i mål sammen med de to svensker. Både Lucas Persson og Kristian Sobota er lidt ramt af sygdom, så de måtte helt naturligt slippe, da tempoet blev skruet op i finalen," forklarede sportsdirektør René Wenzel her til aften.

Fredag, lørdag og søndag skal der køres tre meget hårde etaper, og René Wenzel er stadigvæk optimistisk omkring klassementet. "Jeg syntes, at flere af vores konkurrenter begynder at se lidt mærket ud. Fredrik ser ud til, at han bare kører stærkere og stærkere, så mon ikke det kommer til at vise sig på de etaper. Især lørdagens etape bliver ekstrem hård, så optimismen er absolut stadigvæk til stede, selvom det dog er et stort tab at Martin ikke længere er med og at det på papiret ikke ser fremragende ud lige nu," sluttede René Wenzel.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677