Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




I morgen starter det portugisiske Nations Cup løb Grand Prix de Portugal. Det danske landshold består af Niki Østergaard, Troels Vinther og Rasmus Guldhammer (Team Capinordic), Kalle Courneliussen (Blue Water), Christopher Juul-Jensen (Glud & Marstrand Horsens) samt Mathias Lisson (Team Kvickly Odder).

Rytterne skal køre tre meget hårde etaper i et stærkt kuperet terræn på mellem 112 og 136 kilometer. "Nu er det tredje gang jeg skal køre løbet og det er simpelthen benhårdt. Lige nu har jeg ikke de helt store forventninger, da jeg ikke føler mig helt på toppen, selvom jeg har ydet en stor træningsindsats hen over vinteren og frem til sæsonstarten. Jeg har dog en forhåbning om at gøre det bedre end sidste år, hvor jeg sluttede som en af de allersidste. I morgen på løbets første etape er jeg klar til at give alt, og så må vi se hvor langt det rækker," forklarer Niki Østergaard dagen inden løbet starter.

Sidste år kørte Rasmus Guldhammer en samlet 12. plads hjem, og på den netop overståede Capinordic træningslejr viste han på Puig Major rigtig god form, så Niki Østergaard vurderer også, at han er manden der skal køres for.

"Vi har ikke haft taktik møde endnu, da Morten Bennekou har været til løbsmøde. Men som jeg vurderer det lige nu, er Rasmus absolut manden vi skal køre for. Han er rigtig stærkt kørende og med de etapeprofiler vi har hernede, så ligger det rigtig godt til ham. Men nu skal vi lige høre Bennekous planer, og så er det ellers bare at jagte succes," slutter Niki Østergaard.

Grand Prix du Portugal er årets første Nations Cup løb, senere hen skal Flandern Rundt, La Côte Picarde og ZLM Tour køres i april, Coupe des Nations Ville Saguenay i juni og som finale Tour de l'Avenir i september.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677