Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Med en fjerdeplads var Martin Pedersen meget tæt på et topresultat i dagens franske løb Route Adélie de Vitré, hvor også Team Saxo Bank deltog.

Team Capinordic stillede til start med seks ryttere som var yderst aktive undervejs. Niki Østergaard var med i dagens første seriøse udbrud, men efter næsten 100 kilometer fremme blev gruppen indhentet. Derefter var der en del små fremstød, inden det næste seriøse udbrud kørte med under 50 kilometer tilbage.

11 ryttere strøg af sted desværre uden Capinordic tilstedeværelse Da gruppen havde oparbejdet et forspring på et halvt minut, lukkede Rasmus Guldhammer dog alene hullet op til den. Gruppen havde et forspring på godt 40 sekunder, da feltet satte tempoet alvorligt i vejret. Det fik Guldhammer til at køre væk sammen med Gourov (Carmiooro). Selvom de to arbejdede pænt sammen, blev de indhentet af et jagtende felt med kun 20 kilometer tilbage.

”Vi hentede dem, lige da vi ramte bakken på rundstrækningen. Straks blev der sat et benhårdt tempo og på toppen var vi kun 21 ryttere tilbage. Der sad dog en masse franske rytter, så det var svært for mig at holde det hele samlet og flere gange måtte jeg også frem og lukke nogle huller, hvilket kostede mig nogle dumme kræfter,” forklarede Martin Pedersen efter løbet, inden han fortalte om finalen. ”Der blev kørt rigtig stærkt og desværre fik to ryttere lov til at køre væk. Senere kørte yderligere tre ryttere også af sted, men dem indhentede vi på den sidste kilometer. Vi kunne hele tiden se de to forreste lige foran os, og på stregen var vi ikke mange meter efter. Jeg kørte en fornuftigt spurt og er tilfreds med min fjerdeplads. Jeg havde absolut ikke en super dag i dag, og alligevel sidder jeg med fremme i dette stærke felt,” tilføjer Martin Pedersen. Team Capinordic rytterne bliver nu i Frankrig, da de på søndag skal køre Grand Prix de la Ville de Nogent-sur-Oise. ”Nu slapper vi af i aften og i morgen, så skal vi nok være klar til at levere en ny god indsats på søndag. Stemningen er god hernede, og folk kom generelt positivt igennem dagens løb,” sluttede Martin Pedersen.

© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677