Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Team Capinordic rytterne havde en hård og god dag i det belgiske etapeløb, Le Triptyque des Monts et Châteaux, også selvom etapesejren udeblev.

I morges blev der kørt en 8,3 kilometer lang enkeltstart hvor flere af rytterne kørte en fornuftigt tid hjem, med Troels Vinther som den bedste som nummer 29 et halvt minut efter vinderen Jan Ghyselinck (Wielergroep Beveren 2000). Dermed lå holdet også godt til i klassementet inden eftermiddagens 126,7 kilometer lange etape.

”Vi kørte en god etape og fik via en god indsats af alle rytterne dækket alle udbrud af. Desværre styrtede Troels Vinther undervejs, men efter en hård kamp, kom han i mål inden for tidsgrænsen, så det ser ud til, at han er klar til at fortsætte i morgen. Det fik dog betydning for den raket vi ville køre for Morten Høberg til sidst. Vi besluttede at Thomas Guldhammer skulle være sidste mand, så Aistrup, Linden, Sellebjerg og Sobota skulle sætte tempoet. Desværre blev den lige en smule for lang for os, da finalen sluttede lidt opad med modvind, men Høberg kom ind på en god tredjeplads,” fortalte sportsdirektør Tom Breschel efter etapen.

Kris Boeckmans (Davo-Lotto-Davitamon) vandt etapen, mens Romain Zingle (Verandas Willems) fører i det samlede klassement inden morgendagens 164,5 kilometer lange etape.

”Det er en meget hård rute, som vi skal køre på i morgen, så der vil helt naturligt ske en udskilning. Heldigvis er det et meget aggressivt felt som kører hernede, hvilket passer os meget godt. Vi forventer lige nu, at vi skal ud og dække alle udbrud af ligesom i dag, og så må vi hen af vejen udnytte det taktisk og køre vores cykelløb,” sluttede Tom Breschel.

© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677