Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Dagens 192 kilometer lange etape i Tour du Loir-et-Cher, havde endnu engang Team Capinordic i en aggressiv rolle. Denne gang var det holdets bedst placerede rytter i klassementet, Christofer Stevenson, som røg med i det afgørende udbrud, som endte med at holde til mål med feltet 17 sekunder efter.
”Jeg prøvede at angribe flere gange i finalen og fik til sidst også et lille hul ned til de fem andre ryttere. Desværre blev jeg indhentet til sidst, og kunne dermed trille ind på en femteplads. Jeg ville ellers meget gerne have været på podiet, da det havde givet mig nogle vigtige bonussekunder. Jeg er dog nu kun 12 sekunder efter tredjepladsen i klassementet, og dem vil jeg gøre alt for at få på løbets sidste etape i morgen,” sagde Christofer Stevenson efter etapen.
Sidste etape bliver et 97 kilometer hårdt gadeløb, som højst sandsynligt vil blive præget af en del udbrudsforsøg. ”Det bliver helt sikkert en meget hård etape. Klassementet er stadigvæk meget tæt, så der er flere ryttere, som er klar til at jagte sejren. Vi skal i hvert fald nok deltage i løjerne,” sluttede Christofer Stevenson.

© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677