Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Efter mange flotte udenlandske resultater til Team Capinordic holdet i dette forår, kom der ikke noget topresultat i dagens Post Cup afdeling i Rødekro. Morten Høberg kørte ind på en sjetteplads som holdets bedste mand.

”Vi fik desværre en meget ærgerlig start, da Rasmus Guldhammer styrtede efter få kilometers kørsel, hvor der faktisk slet ikke blev kørt stærkt. Rasmus slog hovedet i styrtet og var svimmel, så vi valgte ikke at tage nogen chancer. Dermed var vi kun otte tilbage. Vi måtte også hurtigt indse, at de tre andre ryttere, Daniel Kreutzfeldt, Andreas Lindén og Nikola Aistrup, der alle kom direkte fra Liege-Bastogne-Liege ligesom Rasmus, ikke havde kræfterne til dagens hårde løb. Og da Jens Erik Madsen samtidigt kørte sit første løb i denne sæson, manglede han naturligvis også lidt løbsform, så dermed var Martin Pedersen, Fredrik Eriksson, Morten Høberg og Kristian Sobota, de ryttere som havde overskuddet til at sidde med helt fremme,” fortalte sportsdirektør René Wenzel efter løbet.

De fire ryttere sad alle sammen med i det store felt på godt 30 ryttere, som sad helt fremme med små 40 kilometer til mål, men de kom ikke med, at det endelig udbrud på fem ryttere kørte væk af to omgange.

”Vi prøvede derefter at køre spurten for Morten Høberg, og jeg må sige, at de alle tre virkelig gav alt hvad de havde, men vi kunne ikke lukke hullet igen, og vi måtte dermed nøjes med en sjetteplads til Morten. Alt i alt kunne vi dog godt have ønsket os et bedre resultat, men man skal også erkende, at man ikke kan vinde alt,” sluttede René Wenzel.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677