Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Sidste etape af Tour du Loir-et-Cher var et kort kriterium på 97 kilometer i byen Blois Ville. I silende regnvejr tog førerholdet, Katyusha Continental Team, kontrol over etapen fra start, så ingen af konkurrenterne fik mulighed for at true dem.

”Det var en benhård etape, hvor der blev kørt igennem fra start til mål på de regnvåde veje. Russerne satte sig på fronten, og de skal sku have ros for at køre en flot etape. Vi forsøgte til sidst at køre spurten for mig. På den sidste kilometer sad Christofer Stevenson foran mig, efter at både Lucas Persson og Thomas Guldhammer havde ydet et stort arbejde. Desværre åbnede vi lidt for langt ude, så med 500 meter tilbage kom to Milram ryttere blæsende forbi os. Jeg blev nødt til at gå efter dem og fik også indhentet og passeret den ene, men blev derimod også overhalet af to andre på de sidste meter,” fortalte Jonas Aaen efter etapen.

Christofer Stevenson tabte desværre seks sekunder, da der opstod et lille hul i spurten. Det kostede ham en plads i klassementet, hvor han sluttede på en syvendeplads, mens Jonas Aaen seks pladser længere tilbage på en 13. plads.

”Vi kan kun være tilfredse med udbyttet hernede. To sejre samt et fornuftigt klassementsresultat til Stevenson. Derudover har vi været aggressive på flere etaper, så vi kan bestemt tage hjem herfra med hovedet højt løftet,” tilføjer sportsdirektør Tom Breschel.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677