Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Lucas Persson var i dag tæt på at tage sejren, da han sammen med Nikola Aistrup og Daniel Kreutzfeldt stillede til start i det 141 kilometer lange løb ved Sorø.

Sammen med otte andre ryttere fik han slået det afgørende hul ned til resten af feltet, og dermed skulle de afgøre sejren imellem sig.

”Med 10 kilometer tilbage blev der angrebet i højre og venstre side, men vi var stadigvæk samlet med 1½ kilometer tilbage. Alle var trætte, så jeg troede virkelig på sejren, men desværre punkterede jeg. Jeg fik hurtigt skiftet hjulet og fik kontakt med gruppen igen med små 700 meter til mål. Desværre var to ryttere stukket af og de kørte om sejren, men jeg tog en sjetteplads. Det var virkelig ærgerligt,” forklarede Lucas Persson efter løbet, hvor Jacob Kollerup fra Blue Water tog sejren.

Nikola Aistrup kom i mål på 11. pladsen, mens det også var glædeligt at Daniel Kreutzfeldt gennemførte efter sit styrt i Tour de Bretagne i starten af ugen. I morgen skal både Kreutzfeldt og Persson på farten igen, denne gang gælder det løbet i Gladsaxe.

”Så må vi se om jeg kan få revanche. Ellers er det rigtig god træning frem mod næste uges store mål, hvor det gælder Scandinavian Race i Uppsala. Jeg har vundet løbet tre gange før, og vi stiller til start med et stærkt hold, så jeg vil meget gerne vinde det endnu engang,” sluttede Lucas Persson


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677