Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Der er ikke mange dage til at årets måske hårdeste endagsløb skal køres på dansk grund. På lørdag lægger Odsherred området nemlig asfalt til GP Bikebuster, og står det til Team Capinordic holdet, så skal den tiende UCI sejr i denne sæson gerne hentes i land.

”Vi stiller til start med et stærkt hold, hvor alle rytterne har vist rigtig god form på det seneste, så jeg håber og forventer da, at vi kommer til at være med til at dominere det,” siger sportsdirektør Tom Breschel.

Team Capinordic holdet kommer til at bestå af Martin Pedersen (3 UCI sejre), Jonas Aaen (2 UCI sejre), Rasmus Guldhammer (3 UCI sejre), Fredrik Ericsson, Andreas Linden og Daniel Kreutzfeldt.

”Humøret er i top i truppen efter den seneste store succes, så vi kunne da godt tænke os at få vasket resultatet fra Herning væk,” slutter Tom Breschel og henviser til Team Designa Køkkens flotte kørsel i GP Herning, hvor de tog alle tre podiepladser.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677