Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Dagens etape i det norske etapeløb Ringerike GP havde endnu engang et aggressivt Team Capinordic hold, som var klar til at udfordre toppen af klassementet. Det endte med en fjerdeplads til Fredrik Ericsson på etapen og en nu samlede tredjeplads inden sidste etape i morgen.

Etapen startede dog med, at Jonas Aaen røg med i det første seriøse udbrud på otte ryttere, desværre var den taktiske sammensætning ikke optimal i gruppen, så flere ryttere måtte ikke tage del i føringsarbejdet, så det blev indhentet igen efter en halv times jagt.

Straks efter strøg fire ryttere, Sondre Sørtveit (Joker Bianchi), Bart Wellens (Fidea), Maarten den Bakker og Espen Skoglund (Lillehammer) af sted i et kontrahug, og de fik hurtigt oparbejdet et forspring på fem minutter ned til feltet. Med 60 kilometer tilbage blev feltet dog splittet op i flere grupper, og både Andreas Lindén, Martin Pedersen og Fredrik Ericsson sad med helt fremme.

Martin Pedersen prøvede at sætte et angreb ind - hvilket desværre ikke lykkedes - hvorefter Christer Rake (Sparebanken Vest) alene kørte frem til de tre forreste, hvor Espen Skoglund var blevet sat. Straks efter satte Fredrik Ericsson endnu et kontrastød ind sammen med Joost van Leijen (Van Vliet). De to fik hurtigt lukket hullet op til de fire forreste, og derfra startede en jagt mod målstregen for at få et størst muligt forspring. Det hårde tempo som Ericsson, Rake og Van Leijen satte kostede hurtigt i frontgruppen, så både Bart Wellens og Maarten den Bakker måtte opgive at følge med.

”Der skulle ske et eller andet og jeg følte, at benene var rigtig gode. Derfor valgte jeg at angribe, og sammen med Van Leijen fik vi hurtigt kontakt til de forreste. Derfra faldt vi ind i et godt samarbejde, også selvom enkelte ryttere fremme naturligvis ikke kunne føre lige så meget som jeg og Van Leijen. Som mest havde vi 1½ minut ned til gruppen efter os. Desværre begyndte flere hold at samarbejde i den gruppe, så forspringet blev kraftigt minimeret ind mod mål, men det var nok til at jeg avancerede til en samlet tredjeplads,” forklarede Fredrik Ericsson efter etapen.

I kampen om etapesejren valgte Fredrik Ericsson at forsøge en lang spurt, men måtte se sig overspurtet af de tre andre, så han kørte ind på en fjerdeplads. Det vigtigste var dog de 21 sekunder han fik tilkæmpet sig i klassementet, så han nu kun er 11 sekunder efter Joost Van Leijen på andenpladsen og 1.50 min. Efter Sergey Firsanov (Team Designa Køkken) på førstepladsen.

”I morgen skal vi køre en meget hård afsluttende etape, og hvis man ikke er helt klar til den udfordring, så kan der tabes en masse tid. Så jeg håber at forventer at vi alle sammen er klar til at give vores bedste,” sluttede Fredrik Ericsson.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677