Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Rasmus Guldhammer og Team Capinordic var suveræne ved dagens U23 danmarksmesterskab i Haderslev. Guldhammer tog sejren foran holdkammeraten Troels Vinther, mens Kaspar Schjønnemann (Team Concordia) tog den sidste plads på podiet.

Med godt 80 kilometer tilbage af det 184,4 kilometer lange løb, fik en gruppe på syv ryttere samlet sig helt forrest bestående af Rasmus Guldhammer, Troels Vinther og Thomas Guldhammer (Team Capinordic), Kasper Schjønnemann (Team Concordia), Christian Moberg (Team Energi Fyn) samt Mathias Gade og Nicolai Steensen (Glud & Marstrand Horsens). De fik hurtigt slået et pænt hul ned til feltet.

”Med 40 kilometer tilbage begyndte vi at rykke i frontgruppen. Thomas Guldhammer forsøgte sig først, og da han blev indhentet kørte Troels kontra på ham. Nicolai Steensen forsøgte at komme med, men fik ikke helt lukket hullet. Jeg angreb så og kom op til Steensen, og kørte derefter fra ham og videre op til Troels. Derefter øgede vi bare stille og roligt forspringet ned til de andre.”

”Kort før mål hørte vi, at forspringet var øget til tre minutter, så vi havde godt tid til at køre finalen. Vi aftalte at køre om titlen, og vi begge forsøgte også nogle angreb, men da vi kørte ind på de sidste 1000 meter, var vi stadigvæk samlet. Efter at have kigget på hinanden åbnede Troels med små 200 meter til mål, men det lykkedes mig at komme på hjul og derefter forbi ham på de sidste meter,” forklarede Rasmus Guldhammer efter løbet.

”Jeg vidste, at vi hvis vi kørte dette løb som et hold, så skulle vi nok få succes, og det var lige præcist hvad vi gjorde. Det var en fornøjelse at være en del af. Nu skal jeg køre i dannebrogstrøjen og det glæder jeg mig naturligvis til,” tilføjede en glad danmarksmester.

Næste løb for Rasmus Guldhammer bliver Post Cuppen i Thy, elite DM og så formentlig EM.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677