Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Jimmy Casper vandt i dag anden etape i det franske etapeløb Boucles de la Mayenne. I spurten i en lille gruppe slog han nærmest Martin Pedersen fra Team Capinordic, som havde været yderst aggressiv kørende på hele etapen.

Flere grupper forsøgte fra 176 kilometer kuperede etape at komme af sted, hvor blandt andet Lucas Persson fra Team Capinordic var meget aktiv. Efter 40 kilometers kørsel slap en 15-mandsgruppe, Freddy Bichot, Rémi Cusin (Agritubel), Antoine Dalibard, Lilian Jégou (Bretagne-Schuller), Jimmy Casper, Jérémie Galland (Besson-Sojasun), Steve Schets (Jong Vlaanderen-Bauknecht), Martin Pedersen (Team Capinordic), Franck Charrier (Team Wilo Agem 72), Maurice Vrijmoed, Jetse Bol (Rabobank CT), David O'Loughlin (An Post-Sean Kelly Team), Julien Fouchard (Côtes d'Armor-Maître Jacques), Janek Tombak (Cycling Club Bourgas) og Philipp Walsleben (B.K.C.P Powerplus) og det endte med at blive dagens afgørende udbrud.

Ind mod mål skulle rytterne over flere stigninger, hvor Martin Pedersen satte et hårdt tempo for at trætte de andre ryttere, samtidigt med at han kørte sig i løbets bjergtrøje. Det betød også, at flere ryttere stille og roligt faldt fra ind mod mål, så kun otte ryttere var samlet da der skulle køres om sejren.

”Det ærgrer mig en hel del, at jeg ikke fik sejren i dag. I finalen sad jeg med så meget power i benene, som jeg aldrig fik brugt. Jérémie Galland, der kørte spurten for Jimmy Casper, valgte at trække lige ud i mig netop som jeg åbnede spurten, så jeg blev nødt til at stoppe helt op og derefter starte min spurt igen. Jeg nåede lige at fange Casper på stregen, men så heller ikke mere,” kom det fra en skuffet Martin Pedersen efter etapen.

I det samlede klassement står Martin Pedersen over for et stort avancement, men Team Capinordic rytteren kigger ikke på klassementet. ”Lige nu vil jeg hellere have en etapesejr, og det var også det jeg gik efter i dag. Dagens etape var hård, men i morgen bliver den endnu hårdere. Så det bliver umuligt for nogen hold at kontrollere feltet, så derfor vil der komme udbrud af sted, så det gælder bare for os om at være opmærksomme,” tilføjer Martin Pedersen.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677