Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Troels Vinther vandt i dag det franske endagsløb, Etoile d’Or, mens Martin Pedersen via en sjetteplads tog den samlede cup, Challenge d'Or, som har sammentalt resultaterne for de seneste tre løb.

”Det var en perfekt afslutning på tre gode løb. Vi kørte igen i dag fremragende som et hold, og at jeg kunne tage sejren, var rigtig, rigtig dejlig. Den kommer på det helt rigtige tidspunkt inden næste uges Post Danmark Rundt,” fortalte Troels Vinther efter løbet.

Ligesom de forudgående dage var Team Capinordic rytterne gode til at være repræsenteret i udbruddene. Da 24 ryttere kørte af sted i starten af løbet, sad både Thomas Guldhammer og Fredrik Ericsson med fremme.

Med 90 kilometer tilbage af løbet, begyndte der dog at ske en udskilning i den store udbrydergruppe, og det udnyttede Troels Vinther nede fra feltet til at køre sig helt frem forrest i løbet.

”Jeg angreb i forbindelse med en bjergspurt, og på toppen kom jeg frem til en gruppe med Thomas Guldhammer. Han ofrede sig og kørte mig frem til den næste gruppe. Derfra gik det videre via hjælp fra Fredrik Ericsson, så jeg til sidst sad helt forrest sammen med tre andre ryttere med godt 35 kilometer til mål,” forklarede Troels Vinther.

Denne gruppe havde godt 1½ minut ned til feltet med godt 20 kilometer til mål, hvor de resterende Team Capinordic ryttere sad og forsvarede Troels Vinthers vinder chancer.

”Jeg følte mig rimelig sikker på, at jeg nok skulle hive sejren i land, og da jeg med under ti kilometer til mål fik at vide, at Martin Pedersen var på vej frem sammen med en anden rytter, så valgte jeg at sparre mig selv. Dermed var jeg endnu mere frisk til spurten, og jeg kunne da også tage en sikker sejr, mens Martin kom ind få sekunder senere og tog den samlede sejr foran mig. Så generelt kan vi være meget tilfredse med vores indsats disse tre dage i Frankrig. Nu gælder det om at komme hjem og finpudse formen til Post Danmark Rundt,” sluttede Troels Vinther på vej mod lufthavnen.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677