Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Tour de France sluttede i går, men allerede onsdag starter Team Capinordic deres Tour de France, når Post Danmark Rundt starter i Hirtshals. Team Capinordic har indtil videre haft en meget flot sæson med hele 10 UCI sejre, og ved den seneste opdatering af UCIs rangliste, ligger holdet også placeret på en historisk flot tiendeplads blandt 118 hold.

Sportsdirektør Tom Breschel har udtaget otte skarpe ryttere i Martin Pedersen, Jonas Aaen, Fredrik Ericsson, Thomas Riber-Sellebjerg, Rasmus Guldhammer, Thomas Guldhammer, Troels Vinther og Jens-Erik Madsen. (Se de personlige præsentationer herunder).

”Det er et stærkt hold vi kommer med, og jeg føler bestemt, at vi er korrekt forberedt og klar til opgaven. Det beviser både de resultater vi fik i sidste uge i Frankrig, samt det danske mesterskab vi kørte hjem i går. Så både jeg og rytterne ser selvfølgelig frem til de fem hårde dage i det danske landskab, hvor jeg er sikker på, at vi nok skal få set os fremme på de forskellige etaper,” forklarer Tom Breschel.

Team Capinordic holdet til Post Danmark Rundt 2009

Martin Pedersen
Fødselsdato 15. april 1983
Nationalitet: Danmark
UCI ranglisten pr. 25. juni nummer 20 (192 points)
Post Danmark Rundt deltagelser (2003, 2004, 2005 og 2008)

Sejre 2009
1. marts – 3. etape af Les 3 Jours de Vaucluse – Frankrig – 2.2
5. april – GP de la Ville de Nogent-sur-Oise – Frankrig – 1.2
13. april – Rund um Köln – Tyskland – 1.1
18. juli – Grand Prix Cristal Energie – Frankrig - 1.2

Martin har haft en fremragende sæson indtil videre, hvilket også understreges af hans flotte pla-cering på UCIs rangliste pr. 25. juni. Siden den opdatering har Martin scoret mange nye point, så når ranglisten opdateres kort inden Post Danmark Rundt starter, så er han formentligt avance-ret nogle placeringer. Ved DM var Martin en af de eneste ryttere som kunne true Team Saxo Bank, og som nummer fem var han den bedste ikke ProTour rytter.

Martin har netop i Frankrig bevist, at han har ramt formen helt perfekt op til Post Danmark Rundt, så muligheden for en etapesejr er absolut realistisk.

Troels Vinther
Fødselsdato 24. februar 1987
Nationalitet: Danmark
UCI ranglisten pr. 25. juni (ikke registreret)
Post Danmark Rundt deltagelser (2006)

Sejre 2009
31. maj – Midt data løbet – Danmark
20. juli - Etoile d’Or – Frankrig – Cup de France
26. juli – Hold DM

Efter en hård sæsonstart, har Troels de seneste måneder vist stor formfremgang. Ved U23 DM var han med i finalen, hvor han tabte spurten om trøjen til holdkammeraten Rasmus Guldham-mer. Siden hen har han kørt stærkere og stærkere, og i sidste uge kørte han en sejr hjem i det fransk endagsløb Etoile d’Or. Dermed beviste den tidligere ProTour rytter, at han er klar til Post Danmark Rundt.

Rasmus Guldhammer
Fødselsdato 9. marts 1989
Nationalitet: Danmark
UCI ranglisten pr. 25. juni nummer 45 (124 points)
Post Danmark Rundt deltagelser (2008)

Sejre 2009
27. marts – 1. etape af Grand Prix du Portugal – Portugal – Nations Cup
28. marts – 2. etape af Grand Prix du Portugal – Portugal – Nations Cup
18. april – Liege-Bastogne-Liege – Belgien – 1.2U
30. maj – Designa Løbet – Danmark
14. juni – U23 DM
26. juli – Hold DM

Rasmus har haft en stor sæson indtil videre, som også er blevet bemærket på samtlige af de stør-ste hold i verden. Især sejren ved U23 udgaven af Liege-Bastogne-Liege var et mesterværk. Rasmus har en evne til at færdiggøre de udbrud han deltager i til sin fordel, hvilket hele fem sej-re indtil videre også understreger.

Jens Erik Madsen
Fødselsdato 30. marts 1981
Nationalitet: Danmark
UCI ranglisten pr. 25. juni (ikke registreret)
Post Danmark Rundt deltagelser (2003, 2004, 2005, 2006 og 2007)

Sejre 2009
27. marts – Guld medalje 4.000 meter holdforfølgelse – Polen – VM Bane
26. juli – Hold DM

Jens Erik Madsen er en af nøgle rytterne på det stærke 4.000 meter hold på bane, og han var derfor med til at vinde guldmedaljen ved VM tilbage i marts måned. På landevejen viste han ved det store hollandske etapeløb, Olympia Tour, at være en værdifuld hjælperytter. Han har netop været et par uger på træningslejr med banelandsholdet i højderne i Østrig og viste ved gårsdagens hold DM, at han er i topform. I de forventede massespurter i Post Danmark Rundt, kan Jens Erik blive en vigtig rytter, enten som den der afleverer en af sine holdkammerater eller som den der selv kører spurten.

Fredrik Ericsson
Fødselsdato 18. september 1978
Nationalitet: Sverige
UCI ranglisten pr. 25. juni nummer 261 (36 points)
Post Danmark Rundt deltagelser – Første gang

Sejre 2009
24. april – 1. etape af Falu 3-dagars TTT - Sverige
25. april – 2. etape af Falu 3-dagars – Sverige
26. april – Samlet vinder af Falu 3-dagars - Sverige
3. maj – Nishiki løbet – Danmark

Fredrik Ericsson er en bund solid svensk rytter, som i juli måned har vist rigtig god form. Først fik han to sølvmedaljer, linieløb og enkeltstart, ved de svenske mesterskaber, og i de tre franske løb i sidste uge var han en af de mest aggressive ryttere. Især ved enkeltstarten i Roskilde bliver det spændende at følge Fredrik.

Thomas Riber-Sellebjerg
Fødselsdato 29. marts 1987
Nationalitet: Danmark
UCI ranglisten pr. 25. juni (ikke registreret)
Post Danmark Rundt deltagelser (2008)

Sejre 2009
(Ingen sejre)

Thomas er en stærk rytter som altid er klar til at ofre sig for sine holdkammerater. Sidste sæson fik han indhentet to sejre på dansk grund, så selvom der endnu ikke har været nogen førsteplad-ser indtil videre i denne sæson, så er der ingen tvivl om, at han er klar til at slå til, hvis muligheden skulle vise sig.

Thomas Guldhammer
Fødselsdato 31. juli 1987
Nationalitet: Danmark
UCI ranglisten pr. 25. juni nummer 792 (3 points)
Post Danmark Rundt deltagelser – Første gang

Sejre 2009
25. april – JDC løbet - Danmark
26. juli – Hold DM

Det var de små marginaler som betød, at Thomas Guldhammer i slutningen af maj måned ikke vandt U23 udgaven af Paris-Roubaix. Efter at have været løbets stærkeste rytter på brostenene, blev han hentet med godt 100 meter til mål, efter at have jagtet sejren i et solo angreb. Årets Post Danmark Rundt bliver første gang, at Thomas får lov til at udfordre Danmarks største løb, og han er derfor klar til at give alt.

Jonas Aaen
Fødselsdato 20. april 1986
Nationalitet: Danmark
UCI ranglisten pr. 25. juni nummer 148 (62 points)
Post Danmark Rundt deltagelser (2006, 2007 og 2008)

Sejre 2009
15. april – 1. etape af Tour du Loir-et-Cher – Frankrig - 2.2
9. maj – 101st Scandinavian Race Uppsala – Sverige - 1.2
3. juni – 1. etape af Ringerike GP – Norge – 2.2
16. juni – Jysk-fynsk mesterskab i Gadeløb – Danmark
26. juli – Hold DM

Jonas Aaen har allerede hentet fem sejre i denne sæson, hvoraf tre af dem er vundet på UCIs ka-lender. Jonas var i går med til at vinde hold DM, hvilket understreger, at formen er hvor den skal være inden Post Danmark Rundt. Jonas har tidligere kørt tre udgaver af Post Danmark Rundt, og de to sidste gange har han hvert år fået tre top-10 placeringer på etaperne. Endnu mangler han en etapesejr, og den vil han forsøge at få igen i år.



© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677