Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Foran mange tusindvis af tilskuere blev der i går aftes kørt Designa Grand Prix i Kjellerup og det på trods af at regnen stod ned i stænger det meste af tiden.

Team Capinordic var talstærkt til start og var også med til at sætte sit præg på det næsten 1½ time lange løb. Thomas Guldhammer ramte det første udbrud sammen med Daniel Foder (Team Concordia), Chris Anker Sørensen (Team Designa Køkken) og Aleksejs Saramotins (Team Designa Køkken). De arbejdede godt sammen og fik slået et pænt hul ned til feltet.

Midtvejs i løbet kom en gruppe på otte ryttere frem til dem, og der i blandt sad både Troels Vinther og Martin Pedersen. Kort efter samlingen kørte Aleksejs Saramotins væk, og desværre kom ingen af de tre Capinordic ryttere med ham.

Ind mod mål forsøgte alle tre ryttere at komme væk fra gruppen og op til Designa Køkken rytteren, men i det hårde tempo lykkedes det desværre ikke. Dermed kunne den lettiske rytter tage sejren. Michael Rasmussen som fik sit comeback i løbet og tog andenpladsen, mens Troels Vinther endnu engang kørte et flot resultat hjem, da han tog sidste plads på podiet.

Thomas Guldhammer tog syvendepladsen mens Martin Pedersen tog 12. pladsen. Også Thomas Riber-Sellebjerg var at finde i top-20, så det var en god optakt til Post Danmark Rundt, som starter i morgen med en af løbets hårdeste etaper.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677