Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Team Capinordic kan se tilbage på et historisk flot Post Danmark Rundt, hvor holdet vandt bakketrøjen ved Troels Vinther foran holdkammeraten Thomas Riber-Sellebjerg, Rasmus Guldhammer tog sig af ungdomstrøjen samt en fjerdeplads i det samlede klassement, mens også Fredrik Ericsson sluttede i top 10. Derudover fik holdet hele otte top 10 placeringer på de forskellige etaper som alle blev indhentet på flot holdkørsel, hvilket også var med til at give holdet en tredjeplads i holdkonkurrencen kun knapt slået af de to store hold Team Saxo Bank og Cervelo TestTeam.

”Jeg syntes, at vi har kørt et rigtig flot løb. Vi kom til Post Danmark Rundt og følte, at vi havde forberedt os optimalt. Vi har kørt et løb, hvor alle otte ryttere har leveret helt præcist det, jeg havde forventet af dem. På flere etaper har vi taget stort ansvar, og været med til at dominere løbet, så jeg kan som sportsdirektør kun være rigtig tilfreds med løbet som helhed,” forklarede sportsdirektør Tom Breschel efter løbet.

Også holdejer Søren Svenningsen var meget tilfreds efter løbet. ”Jeg er meget stolt over hele holdet. Vi har med otte ryttere at gøre, som uden problemer har ofret sig for hinanden. Samtidigt med har vi skabt meget store resultater, som alle på holdet kan være meget tilfredse med.”

Sidste etape sluttede i en massespurt, hvor holdet forsøgte at køre Jens Erik Madsen frem til en topplacering. Det lykkedes dog ikke helt optimalt.

”Lige nu må jeg sige, at jeg er skuffet. Jeg ville gerne have haft en podieplads i dag, men desværre gik spurten ikke helt som forventet. Inde på de ti omgange på Frederiksberg følte jeg mig rigtig godt kørende. Jeg havde lav puls og det hele, og da vi kørte ind på opløbstrækningen, lå jeg helt perfekt placeret som nummer seks-syv stykker. Desværre blev jeg med 150 meter til mål lukket helt inde i venstre side, så jeg slet ikke kunne spurte, så jeg måtte se de andre køre væk,” fortalte Jens Erik Madsen som måtte nøjes med en 13. plads.

Trods den meget flotte indsats kommer Team Capinordic rytterne ikke til at hvile for længe på lauerbærerne. I morgen stiller de til start i det danske gadeløb Tour de Charlottenlund, inden otte af holdets ryttere tager til Frankrig for at køre det store etapeløb Paris – Correze (2.1).


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677