Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Jens Erik Madsen fra Team Capinordic vandt her til aften gadeløbet i Herning. Team Saxo Bank var ellers til start med et meget stærkt hold ført an af Fränk Schleck, Matti Breschel, Chris Anker Sørensen og Nicki Sørensen, men da det hele skulle afgøres i en massespurt, valgte holdet at køre Anders Lunds chance, hvor han kørte en fjerdeplads hjem.

Allerede få omgange inde i løbet rykkede en ottemandsgruppe af sted, hvor både Matti Breschel og hjemmerytteren Brian Vandborg sad med. ”De lå fremme i hele løbet, men med syv-otte omgange tilbage, satte vi os frem med hele holdet. Syv af rytterne inklusiv vores egen Nikola Aistrup kom hurtigt tilbage til os, mens Vandborg lå derude og kæmpede alene. Ude på sidste omgang fik vi også ham hentet, og derefter skulle det hele afgøres i en spurt, hvor jeg kunne vinde forholdsvist klart. En dejlig sejr at hive hjem,” sagde Jens Erik Madsen efter løbet.

Rutinerede Morten Christiansen fra Blue Water tog andenpladsen, mens Glud & Marstrand kaptajnen Michael Berling tog den sidste plads på podiet.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677