Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Nikola Aistrup var søndag yderst tæt på at vinde den danske klassiker Fyen Rundt. Med godt seks kilometer til mål rykkede Team Capinordic rytteren væk fra en godt 20-mands stor frontgruppe sammen med Kasper Jebjerg (Team Designa Køkken), Daniel Foder (Team Concordia) og Anders Lund (Team Saxo Bank).

På opløbsstrækningen valgte Aistrup at åbne spurten, men Foder havde styr på ham og kunne gå forbi Capinordic rytteren og tage en flot sejr. Jebjerg kørte i mål på en andenplads, mens Aistrup tog den sidste plads på podiet.

“Det var en lorte spurt,” konstaterede Nikola Aistrup kort efter løbet. “Den lå egentlig rigtig godt til mig, men jeg jeg fik fronten for hurtigt og kunne ikke holde den i modvidnen,” tilføjede den skuffede Team Capinordic rytter.

Daniel Kreutzfeldt kørte en flot spurt i forfølgergruppen og indhentede faktisk Anders Lund fra Team Saxo Bank på stregen, så han kunne tage fjerdeplads. Også Rasmus Guldhammer og Niki Østergaard var godt med fremme som henholdsvis nier og nummer 11.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677