Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Team Capinordics Jens Erik Madsen vandt i dag det belgiske UCI løb Antwerpse Havenpijl, da han i en massespurt kunne skyde frem og tage sin største sejr på landevejen.

”Det er rigtig fedt. Dette er sikkert min største sejr på landevejen, og den kommer på et helt perfekt tidspunkt. Jeg føler mig i rigtig god form, og efter Post Danmark Rundt har jeg kunnet føle, at den er blevet bedre og bedre og i dag fik jeg så udbytte af det,” forklarede Jens Erik Madsen efter løbet.

”Med godt fem kilometer til mål lykkedes det holdet at indhente de sidste otte udbrydere, og derfra gjorde vi spurten klar. Jonas Aaen var først igennem det sidste sving med 800 meter til mål med mig på hjul. Han holdte et hårdt tempo de næste 500 meter, hvor jeg så åbnede spurten. Jeg kunne godt føle, at de andre kom tættere på til sidst, men det lykkedes at holde dem tilbage,” tilføjede Team Capinordic rytteren.

Også sportsdirektør Tom Breschel var yderst tilfreds med holdets sejr. ”Vi kørte et perfekt løb, hvor vi hele vejen igennem var repræsenteret i alle udbrud. Alle ryttere leverede præcist det jeg forventede af den, så at vi kunne tage sejren var bare helt perfekt.”

Sejren var Team Capinordic 13. UCI sejr i denne sæson og allerede på tirsdag har de mulighed for at forøge den statistik, når de er til start i et nyt belgisk UCI løb i Zottegem.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677