Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Christofer Stevenson vandt i dag det svenske løb Glasrikeresan, hvor der var 60.000 kroner i sejrspræmier. Jublen blev dog kort, da Team Capinordic rytteren efterfølgende blev deklasseret.

”Jeg fatter det ikke. Jeg har snakket med mange mennesker, som ikke mente at jeg havde gjort noget forkert. Jeg kom alene til mål med Thomas Löfgren, og selvom jeg havde ydet langt det største arbejde undervejs, så vandt jeg ganske klart spurten. Der blev dog nedlagt protest, og uden at jeg blev spurgt overhovedet, valgte man at deklassere mig for en forseelse, jeg skulle have gjort med små 400 meter til mål,” forklarede en skuffet Christofer Stevenson efter løbet.

”Da vi fik beskeden, ville vi gerne protestere over det, men kommissæren ville slet ikke snakke med os. Vi måtte heller ikke se de afgørende tv-billeder, så alt i alt en meget skuffende og uforståelig beslutning. Meget ærgerligt at dette gode løb og initiativ skal have en sådan afslutning. Men det sidste er ikke sagt i denne sag endnu, jeg vil meget gerne have en ordentlig forklaring,” sluttede Christofer Stevenson.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677