Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Jonas Aaen var bedste Team Capinordic rytter på dagens etape i Tour of Slovakia, hvor han i finalen fik kørt en sjette plads hjem.

”Det var en meget hård etape for holdet. Vi skulle køre lidt over 150 kilometer, med en godt 20 kilometer lang stigning halvvejs i løbet. Den udnyttede ni ryttere til at køre væk fra feltet, og desværre fik vi ikke nogen ryttere med. Vi satte os derfor frem i feltet sammen med nogle andre hold, og med godt 40 kilometer igen lykkedes det os at fange fem af de forreste ryttere. Desværre var der færre og færre hold som ville hjælpe os.

”Da vi med 15 kilometer tilbage indhentede yderligere tre af de forreste ryttere, manglede vi kun østrigeren Timothy Roe. Polakken Radoslaw Kwiatkowski kørte derefter op til ham, og med 10 kilometer til mål havde de stadigvæk et minuts forspring. Desværre var vi nu de eneste som ville arbejde, så vi ofrede hele holdet med undtagelse af mig. Det lykkedes os lige netop ikke at indhente dem, og de kunne dermed spurte om sejren. Jeg kørte i mål som nummer seks og kunne egentlig more mig lidt over, at det lykkedes de to ryttere at holde hjem, for så kan det måske være at nogle af sprinterholdene vil hjælpe os lidt mere senere i løbet,” forklarede Jonas Aaen efter etapen.

I den samlede stilling ligger Fredrik Ericsson nummer otte, mens Jonas Aaen er få sekunder efter er nummer 13. I morgen skal rytterne dog ud på en 21 kilometer lang flad enkeltstart og her er da forhåbninger om, at den svenske rytter kan fyre en god enkeltstart af og måske avancere nogle placeringer i klassementet.


© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677