Team Capinordic
Sponsorer
Presse
PH Cycling
Fanzone
Capinordic
Kontakt
Links
Udstyr
Ryttere
Nyheder
Kalender
Resultater
Holdet bag




Jonas Aaen og Team Capinordic afsluttede det slovakiske UCI løb, Tour of Slovakia, med en ny stor og flot sejr. Ligesom på gårsdagens etape skulle rytterne i dag over et par stejle stigninger, og igen sørgede Capinordic holdet for at være på forkant på udviklingen.

”Vi skulle køre 120 kilometer. De første 60 kilometer var flade, inden vi de sidste 60 kilometer skulle opad to lange stigninger. I starten kørte fem ryttere væk og endnu engang havde vi Lucas Persson med fremme. Gruppen fik aldrig mere end godt minut, men vi fem andre kunne slappe af i feltet, mens Lucas ydede et værdigfuldt arbejde for holdet.”

”Da vi ramte kategori 1 stigningen efter 60 kilometer, satte Miche-Silver holdet sig frem i feltet og satte et hårdt tempo. På toppen blev Lucas gruppe indhentet af en lille favoritgruppe, hvor Fredrik Ericsson sad med. Jeg kom over toppen få sekunder efter og fik kontakt med de forreste på nedkørslen.”

”Med 20 kilometer til mål skulle vi så opad af ny 10 kilometer lang stigning, og på toppen var der kun små 15 ryttere tilbage, hvor både Fredrik og jeg sad stadigvæk med. De sidste ti kilometer ind mod mål blev der angrebet i højre og venstre side. Fredrik sad med i alle forsøg, da han udmærket vidste, at det var hans chance for at tage den samlede sejr. Flere af klassementsrytterne var dog tilfredse med deres placeringer, så de valgte at holde det hele samlet.”

”Med en kilometer til mål satte jeg mig på Fredriks hjul, netop som en Miche-Silver rytter angreb. Fredrik gav den virkelig gas. Eftersom de sidste 500 meter var de samme som på gårsdagens etape, vidste jeg lige præcist hvordan jeg skulle afgøre det til min fordel. Så med 500 meter tilbage åbnede jeg faktisk min spurt lige inden et skarpt højresving. Med 200 meter tilbage indhentede jeg så den enlige rytter og kunne derefter tage en klar sejr,” forklarede en meget tilfreds Jonas Aaen efter at have været på podiet.

Sejren var Jonas Aaens femte UCI sejr i denne sæson og Team Capinordic holdtets 15. ”Jamen det er jo helt fantastisk. Jeg kan godt mærke at formen er rigtig god, så det er dejligt at slutte på denne måde. Jeg har dog stadigvæk mere tilbage til sæsonens sidste løb, men nu skal disse to sejre virkelig nydes,” sluttede Jonas Aaen. I den samlede stilling forventes det at Fredrik Ericsson avancere endnu en placering, så han slutter på femtepladsen. Jonas Aaen slutter lige uden for top 10. ”Vi kan bestemt være meget tilfredse med vores indsats hernede. Med to sejre og en top fem i klassementet, har rytterne har endnu engang vist, at de som hold er utrolig stærke, og at alle ryttere er klar til ofre sig for hinanden,” forklarede sportsdirektør René Wenzel.

© Team Capinordic v/P.H. Cycling Denmark ApS
Paul Bergsøes Vej 47 - DK-2600 Glostrup - Cvr. 71030628 - T: +45 4327 0782 - F: +45 7020 3677